Manden bag kameraet


Jeg har altid været en historiefortæller. Lige siden jeg har kunnet holde på en blyant, har jeg tegnet, malet og udtrykt mig igennem billeder. Det har ikke blot givet mig en bedre forståelse for verden omkring mig, men også mig selv - og hjulpet mig med at sætte ord på de tanker og følelser, hvor det skrevne og talte sprog ikke rækker.

I 2006 blev blyanten skiftet ud med kameraet, og siden 2014 har jeg drevet min egen virksomhed som fotograf, sideløbende med min karrierer som fysioterapeut.

Selvom jeg arbejder professionelt med blandt andet portræt- og eventfotografering og salg af print, så er fotografering først og fremmest en udtryksform og et kreativt frirum – et frirum der særligt blomstrer, når jeg retter opmærksomheden på den verden, der er lige foran mig!

Hverdagen i fokus


Efter at have foreviget tusindvis af mindeværdige øjeblikke til bryllupper og storslåede landskaber på rejser i udlandet, flyttede jeg i 2018 mit fokus på noget helt andet - hverdagen!

På daværende tidspunkt var jeg ikke klar over, at dette fremadrettet ville være fællesnævneren for de bedste billeder i mit virke som fotograf. Det var udelukkende tiltænkt som mit personlige lille fotoprojekt. En styrketræningsøvelse for mit kreative blik.

Jeg gav mig selv en simpel regel:

“Aldrig tag hjemmefra uden et kamera!”

Jeg investerede sågar i et ekstra kamera kun til formålet samt en hverdagsrygsæk med et dedikeret rum til det, således der ingen undskyldninger var, for at have det med mig - og med mig kom det! På arbejde, gåture, cykelture, løbeture, indkøbsture - over alt!

Hver dag er en skattejagt

Aldrig havde jeg fotograferet så meget, så ofte og med så meget begejstring! Motiver dukkede pludselig op over alt, og “en gåtur ind til Netto for at handle ind” var ikke længere blot et kedeligt ærinde. Det var endnu en anledning til at fange nogle helt unikke øjeblikke!

Derfor besluttede jeg i 2020 at invitere resten af omverdenen ind i mit lille projekt, der skulle køre året ud. Præmissen var uændret, men efter hver måned ville jeg nu dele mine 20 bedste billeder på sociale medier - og timingen kunne ikke have været bedre. Pandemien satte en effektiv stopper for alt, hvad der hed eksotiske rejser, bryllupper, events og alt, hvad jeg normalt ville have haft travlt med at fotografere!

Ikke desto mindre blev 2020 mit mest formative år som fotograf til dato!

Hvad der startede som en lille udfordring for mig selv, endte ikke blot med at genantænde min glæde for fotografering. Det forvandlede “den kedelige hverdag” til en skattejagt efter interessante motiver.


Mere end bare billeder


Der er sket meget siden, jeg satte fokus på hverdagen.

Jeg deler fortsat mine bedste billeder fra hver måned, men ikke ud af pligt, kedsomhed eller for at holde mig i gang imellem de betalte opgaver - Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi det er blevet til meget mere end bare billeder.

Det er blevet en visuel dagbog, der helt uden ord beskriver en verden og en hverdag, som vækker forundring, glæde og genkendelse hos mange andre end bare mig selv.

Det er blevet til fotokunst, der nu pryder vægge i private hjem såvel som større virksomheder og offentlige institutioner.

Det er blevet et socialt samlingspunkt i foredrag, artikler og interviews for alle dem, der gerne vil dykke dybere ned i historierne bag dem.

Det har åbnet mine øjne for skønheden og de finurligere detaljer, jeg er omringet af i selv de mest mondæne hverdagsscenarier. Kamera i hånden eller ej - alene tanken om dette fylder mig med en dyb taknemmelighed!

Hvad bliver det næste?


Jeg har altid været en historiefortæller - og der er mange historier, der venter på at blive fortalt.

Jeg har startet en blog, hvor jeg vil have fokus på alt, hvad der ligger bag billederne, lige fra processen og oplevelsen til de mange tanker og refleksioner.

Jeg har flere udstillinger i støbeskeen, og en lille drøm om at samle og udgive en håndfuld af mine bedste billeder fra Aalborg i en fotobog.

Og så har jeg selvfølgelig mange flere billeder, som jeg glæder mig til at dele… og de bedste af dem, har jeg slet ikke taget endnu!