Mit personlige lille fotoprojekt, hvor kameraet altid er med mig på farten, og den kedelige hverdag forvandles til en sjov skattejagt efter interessante motiver, fortsætter nu på sjette år i træk.
Her er mine syv bedste billeder fra februar 2025!

Hvad kan et lille, billigt, pingel-pangel plastikbørnekamera, som mit kamera ikke kan? Og hvorfor er det værd at skrive om, når der er så meget andet udstyr derude, man kunne anmelde eller give sit besyv på?

Mit personlige lille fotoprojekt, hvor kameraet altid er med mig på farten, og den kedelige hverdag forvandles til en sjov skattejagt efter interessante motiver, fortsætter nu på sjette år i træk.
Her er mine syv bedste billeder fra januar 2025!

Hvis du har vandret rundt i Aalborg og omegn og kigget på streetart, er der stor sandsynlighed for, at du er stødt på Burnon – eller rettere sagt et af hans mange graffitiværker på enten gavle, vægge eller endda i kunstgallerier. Han er efterhånden et kendt navn både i streetartmiljøet og blandt helt almindelige aalborgensere.

Jeg kender ham først og fremmest som Claus, og de sidste to år har jeg haft fornøjelsen af, at få et unikt indblik i hans kreative verden!

Tilbage i 2020 påbegyndte jeg et personligt lille fotoprojekt, der havde til formål at holde mig ved ilden imellem fotoopgaverne og træne mit kreative blik, imens jeg legede med fotografiet.

Hvad der startede som et lille hyggeprojekt, endte med at blive det sjoveste, jeg nogensinde havde gjort med et kamera, og i slutningen af 2020 kunne jeg se tilbage på det mest produktive år, jeg nogensinde havde haft.

Projektet har derfor kørt videre lige siden! Her er et tilbageblik på mine bedste billeder i 2024.

Inden det nye år for alvor går i gang fortjener 2024 et lille tilbageblik. Det har været et begivenhedsrigt år, med en mangfoldighed af spændende opgaver, oplevelser og udfordringer, men her er syv af de største højdepunkter.

December måned i 2020 er den mørkeste måned, jeg har oplevet. Ikke nok med at dagene gradvist blev kortere, så var der heller ikke et strejf af solskin at spore! Oven i det hele mistede jeg min mor i starten af måneden, og den tid og energi der skulle have været brugt på familiehygge og forberedelser til juleaften, blev i stedet brugt på at arrangere bisættelse og navigere igennem sorgen, der blot gjorde dagene endnu mørkere!

I kølvandet på min “Et Glimt af Aalborg” udstilling i 2022 blev jeg inviteret til at holde et oplæg i Aalborg Fotoklub. Jeg gik derfor på opdagelse i arkiverne og fandt en lille håndfuld af mine første “street” billeder. Et af disse var “Plants in Pants” - et billede jeg havde taget syv år forinden i Fjordbyen i Aalborg. Selvom det i mange år havde samlet støv på min eksterne harddisk, så havde jeg aldrig glemt billedet - for der var altid begejstring at spore, for hver gang jeg havde delt det på SoMe eller vist det til venner og bekendte.

Vi kender alle den tyndslidte sætning: “Et billede siger mere end tusind ord”, hvilket jeg i høj grad er enig i. Jeg vil dog tilføje: “Og evnen til at skabe et billede giver dig et helt nyt sprog!”

Siden jeg tog kameraet i hånden i 2006, har der været mange skelsættende begivenheder, der har formet mig som fotograf. Rejser, bedre udstyr, nye teknikker, personlige og professionelle udfordringer og ikke mindst et utal af små “aha-oplevelser”. Men intet har rykket mig så meget, som da jeg i 2017 mødte en pige, der forandrede mit liv for evigt - inklusiv min fotografering!

Mælkebøtten er en mærkværdig blomst, og selvom den er hadet af mange haveejere og går under betegnelsen “ukrudt”, så er det en af mine favoritblomster. Dens evne til at vokse og blomstre op igennem asfalt og andre omgivelser, der burde være uoverkommelig for den bitte plante, er inspirerende. Derfor er jeg også helt vild med begrebet “mælkebøttebarn” - en reference til de børn der trods vanskelige vilkår vokser op, bryder med den sociale arv og hvad der ellers burde være uoverkommelige odds og ender med at klare sig godt.

Livet er smukt, men skrøbeligt. Små flygtige øjeblikke som disse skal nydes fuldt ud, for man ved aldrig, hvad fremtiden bringer. Den følgende dag blev hele verden vendt på hovedet...

Dette billede minder mig om mange ting: En hyggelig aftentur med min kone i hånden, en dejlig sommer midt i et turbulent og hektisk år (2020 - behøver jeg uddybe?) og sidst men ikke mindst så minder det mig om vigtigheden af at stoppe op og åbne øjnene!

Lørdag d.17.08.2024 var en stor dag for mig. Selv Moder Natur sendte den fineste lille hilsen, da jeg gik op af trappen på Sygehus Nord.

Er dette mit bedste billede? Mit mest kreative billede? Mit vigtigste billede? Nej, det tror jeg ikke.

Men fik jeg foreviget et helt særligt billede af det absolut vigtigste i hele mit liv? Ja!

Der er flere årsager til, at dette er et af mine favoritbilleder fra 2020. Udover det ligner en scene fra en gammel film noir, og at det var blandt de 25 nominerede billeder i Jyllandspostens årlige fotokonkurrence (ud af knap 4000 indsendte billeder), så er det også et tilbageblik på en lille del af Aalborgs fortid.

Hvorfor overhovedet starte en blog i 2024? Selv hvis vi ser bort fra, at det efterhånden er de færreste mennesker, der kan holde til at kæmpe sig igennem mere end tre linjers tekst, før opmærksomheden slipper op - hvad i alverden har jeg at byde på?

Er jeg ikke bare endnu en tosse med et kamera, der går rundt og tager billeder af Aalborg og omegn!? Og man siger jo: “et billede siger mere end 1000 ord”, så hvorfor ikke bare lade billederne tale for sig selv?