En blog om fotografering? Seriøst?!

Hvorfor overhovedet starte en blog i 2024? Selv hvis vi ser bort fra, at det efterhånden er de færreste mennesker, der kan holde til at kæmpe sig igennem mere end tre linjers tekst, før opmærksomheden slipper op - hvad i alverden har jeg at byde på?

Er jeg ikke bare endnu en tosse med et kamera, der går rundt og tager billeder af Aalborg og omegn!? Og man siger jo: “et billede siger mere end 1000 ord”, så hvorfor ikke bare lade billederne tale for sig selv?

Godt spørgsmål, kære kritiske stemme inde i mit hoved!

Selvom dette er min første blogpost herinde, så er det langt fra første gang, at jeg knytter ord til mine billeder, processen bag dem og de mange tanker og refleksioner der bliver udledt heraf. Den eneste forskel er, at det nu vil blive samlet ét sted, hvor man vil kunne finde det igen - i modsætning til facebook- og instagramopslag, der fem minutter efter udgivelse drukner i et bundløst SoMe hul sammen med alle de andre statusopdateringer, kattevideoer, reklamer, og hvad algoritmen ellers mener, vores opmærksomhed skal rettes imod den dag.

Men hvad er der egentlig at skrive om?

Tja… I skrivende stund har jeg fotograferet i over 17 år! I den tid har jeg prøvet kræfter med næsten alle genrer inden for fotografering - lige fra bryllupper og begravelser til brændende bygninger og børn - heldigvis aldrig på samme tid!

Kameraet har været mere end blot et redskab. Det har været en portal til fremmede kulture, interessante mennesker og forunderlige situationer. Der har efterhånden udspillet sig ligeså mange historier bag kameraet som foran, og mange af dem bliver jeg simpelthen nødt til fortælle!

Hvad med historien om…

Hvordan taekwondo var med til at kickstarte (pun intended!) min professionelle karriere som fotograf, og gav mig min debut inden for bryllupsfotografering?

Eller den gang…

Hvor et tilfældigt møde med en musiker, på vej tilbage fra sit livs største nedtur, resulterede i et kreativt samarbejde og et fascinerende indblik bag scenen, musikken og ikke mindst mennesket?

Eller hvorfor i alverden…

Der er lavet et to meter højt streetart-portræt af mig med kameraet i hånden i parkeringshuset bag Aalborg Kongres og Kulturcenter?

Eller hvordan jeg…

Brugte fotografering til at bearbejde og italesætte min sorg, efter at jeg mistede min mor - og hvordan det senere resulterede i min første store fotoudstilling “Et Glimt af Aalborg”, som jeg efterfølgende donerede til Aalborg Universitetshospital, hvilket fangede opmærksomheden hos både Nordjyske og TV2 Nord?

Og jo…

Et billede siger mere end 1000 ord, men det er ikke alt billedet fortæller. Jeg vil gerne dykke dybere ned i nogle af mine favoritbilleder - fortælle de store historier bag de små billeder, og de enkelte historier der nogle gange ligger bag mine allerstørste billeder!

Og så vil jeg selvfølgelig også gerne…

Dele nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig, i form af tips og tricks. Både i håb om at inspirerer andre mennesker, men også for at holde mig selv på dupperne. At forsøge at italesætte “tavs viden” tvinger mig nemlig til at reflektere og forholde mig kritisk til min egen praksis. Hvis andre kan få glæde af dette samtidig, så er det bare en win-win!

Sååå…

Lad os se, hvor det bærer henad. Jeg skriver lidt, som jeg fotograferer - Jeg prøver mig frem, leger og udforsker, uden helt at vide hvor det ender, eller hvad det bliver til. Men det skal nok blive godt!

Tak for din tid! Jeg håber du vil følge med en anden gang!

Tonny


P.S.

Du er selvfølgelig også velkommen til at følge mig på instagram, hvis du bare gerne vil nøjes med billeder uden de mange ord og forkromede tanker tilknyttet!

Forrige
Forrige

Bag om Billedet - “Aalborg Noir”