Hammer Bakker

Hammer Bakker er et stykke nordjysk natur i særklasse - med en helt særlig plads i mit hjerte.

Hver en del af de 400 hektar natur har sin egen karakter, charme og stemning - fra det kuperede terræn, stejle bakker og udsigten fra Tvillingehøjene til de store åbne heder med vilde heste og skovens dybe, stille ro omkring Pebermosen.

Alle årstider, tidspunkter og vejrforhold bringer noget helt unikt med sig, og selvom det ofte har været de samme ture, jeg ender med at gå, så er det altid en ny oplevelse - fra solens sidste stråler igennem trækronerne, til de finurlige små svampe der fylder skovbunden i efteråret.

Uanset hvor længe eller hvor langt jeg vandrer, så forlader jeg altid skoven med mere energi, end da jeg kom.

Forrige
Forrige

Rold Skov